Ofte kan det være svært at finde den egentlige årsag til en fejl eller havari og man kan risikere at skulle reparere eller udskifte den samme komponent flere gange. Man mangler information for at kunne gennemskue årsagen til fejlen.
Ved hjælp af måleudstyr hjælper vi med at afklare under hvilke omstændigheder og belastninger fejlen opstår. Vi skaffer den manglende information.
Vi giver kvalificeret hjælp til valg af målepunkter og sensorer og til den efterfølgende analyse og forståelse af indsamlede måledata.
I kraft af bred måleteknisk erfaring og fleksibelt måleudstyr, har vi mulighed for at opsamle mange forskellige målesignal typer (analog, RS232/RS485, modbus, canbus mm).
Det er muligt at tilføje kamera til måleopstillingen og lave samtidig video og måledata opsamling og senere afspilning.
Triggerfunktioner hjælper til at ’fange’ en bestemt hændelse og reducere mængden af opsamlet data.
Det er muligt at konfigurere alarmer således at der bliver sendt sms eller e-mail i det øjeblik en bestemt hændelse indtræffer og en eller flere af de målte parametre når en bestemt værdi.
Afhængig af netværksforbindelse og behov er der mulighed for at kunden løbende kan følge dataopsamlingen via en netværksbrowser.

En typisk fejlfindingsmåleopgave kan forløbe således:
• Sammen med kunden analyserer vi fejlen og mulige fejlårsager.
• Vi vælger i fællesskab nogle målepunkter, der kan være med til at afklare fejlårsagen.
• Vi vælger måleudstyr og instrumenterer på og omkring det fejlramte emne.
• I måleperioden overvåger vi udstyret og sikrer at måledata bliver opsamlet som planlagt.
• Afhængig af netværksforbindelse bliver måledata løbende overført til en server og gjort tilgængelig for kunden.
• Der er mulighed for at tilføje flere målepunkter og sensorer i løbet af målekampagnen.
• Rapportering af måleresultater tilpasses opgave og behov.