Har du et apparat, en proces eller lignende som du har behov for at overvåge vha. målinger og/eller video? Ved tilstandsovervågning er der ekstra fokus på muligheden for at se målte værdier i realtid, her og nu. Systemet laves typisk, så de målte værdier kan ses ’live’ på pc, tablet eller mobiltelefon.
De målte data kan logges, så man senere kan se og analysere udviklingen i de målte værdier.
Der er mulighed for at konfigurere alarmer, så man modtager en sms eller e-mail ved en bestemt hændelse.
Systemet kan suppleres med kamera der giver yderligere information om tilstanden nu og her.